KROP OG ÅND
Stilhedsretreat ved foden af Himalaya
10.3. – 26.3.2018
(datoerne kan forrykkes nogle dage i forhold til gode flyforbindelser)
Hellen Lassen, billedkunstner, kunsthistoriker, kunstterapeut
Tlf.: +45 29 84 04 82. Mail: hellenlassen@gmail.com
www.hellenlassen.dk
Rishikesh betyder rishiernes sted, hvor hellige mænd har vandret til i årtusinder for at søge åndelig oplysning. I dag er Rishikesh stadig det sted, de hellige mænd og nu også kvinder, buddhister såvel som hinduer, opsøger for at meditere i de talrige ashrams og huler i en søgen efter indre ro. Byen Rishikesh fordeler sig på begge sider af Ganges, den ene bred med en typisk, travl og summende indisk by, den anden med et væld af ashrams, et roligt tempo, daglige ceremonier ved floden, yoga- og massagetilbud af enhver art. De to bredder er forbundet med to enorme hængebroer, som det i sig selv er et sansebombardement at krydse.
Vi tager direkte fra lufthavnen i Dehra Dun til Niketan Ashram, hvor vi bor de første 9 dage i Indiens største og nok mest veludstyrede ashram (dér, hvor Eckard Tolle også har afholdt retreat). Her kan vi vandre i den smukke have, fyldt med skulpturer af den indiske gudeverden, holde samlinger og male på tagterrassen, deltage i de daglige ceremonier og lade os fortrylle af det eksotiske, farverige liv ved Ganges. Her kan vi også møde stedets leder, den oplyste Swami Saraswati, som hver dag holder åben sathsang og laver puji (hellig renselse) ved Ganges med vidunderlig musik.
Se nærmere: www.parmarth.com
Rejsens tema er KROP OG ÅND. I de første 7 dage i Rishikesh vil QI Gong-lærer med mange års erfaring, Hedda Matthesen, undervise to timer dagligt i Shaolin Qi Gong med vægt på de fem elementer, som vi både på stedet og efterfølgende oppe i bjergene vil forholde os til via Ganges og naturen omkring. Målet er at indlære denne milde Qi Gong-form, så den også hjemme kan bruges af hver enkelt som en daglig praksis.
Gennem meditationer, arbejde med drømme, inquiry, eftermiddagens malerworkshops og meditative vandreture vil fokus gennem hele rejsen være at undersøge, hvordan krop og ånd uadskilleligt er foldet ind i hinanden.
Se nærmere: www.heddamatthesen.dk
På 10.dagen drager vi op i bjergene til en lille ashram ved foden af Himalaya, 5 km fra Rishikesh. Phool Chatti er et ualmindeligt skønt sted ved bredden af Ganges, hvor vi turen igennem fortsætter vores daglige Qi Gong praksis. Floden er her, tæt på sit udspring, så ren, at vi rituelt kan dykke ned i den i forbindelse med de daglige shamanrejser, guidet af den norske shaman, Nanna Pape, som har været med i Indien mange gange. Via rejserne ved flodbredden har vi mulighed for at fordybe os yderligere i forholdet mellem natur, krop og ånd og de forskellige spirituelle praksisformer, vi kommer til at berøre.
Stedet er enkelt, men overdådigt på sin egen indiske måde, og den økologiske mad er fremragende. Værelserne er simple, men rene, og alle, der ønsker det, får eneværelse. Her kan vi være helt i stilhed, bortset fra de daglige formiddagsmøder, hvor vi mediterer, forholder os til nattens drømme og, hvad der ellers dukker op. Om eftermiddagen laver vi malerworkshops på terrasserne ud mod Ganges.
Under opholdet besøger vi også Vashista Guha Cave, en hule 10 meter ind i bjerget, hvor energien er mærkbart stærk, efter at oplyste har siddet og mediteret i århundreder .
Se nærmere: www.phoolchattiyoga.com
Tirsdag 28.marts flyver vi hjem direkte fra Dehra Dun via Delhi og Helsinki til henholdsvis København / Oslo og er så tilbage umiddelbart før påske.
Vi laver dagligt et ”dagens billede” og arbejder sammen ca. halvdelen af tiden. Essensen er som på de tidligere rejser i Indien at stille Ramana Maharshi´s centrale spørgsmål: ”WHO AM I?” Eller sagt på en anden måde: at møde os selv i det fremmede.
Pris, 17 dages retreat: 15.500 DDK
Prisen indbefatter kursus, ophold på dobbeltværelser i Niketan (enkeltværelse-tillæg i det omfang, det kan skaffes: 500 d.kr), enkeltværelse, hvis det ønskes, og fuld pension på Phool Chatti. Prisen er eksklusiv fly til og fra Dehra Dun (for øjeblikket 4.530 DKK /5.087 NOK med Finnair, direkte fra henholdsvis København eller Oslo, ca. 12 timers flyrejse) .
Der er plads til max. 12 deltagere.
Tilmelding sker på min mail: hellenlassen@gmail.com
Depositum: 1000 d.kr., skal være indbetalt senest 01.12. 2017 til
Hellen Lassen, Nordea reg.nr. 2343
kontonr. 3270072924
Iban nr.: DK 8120003270072924
Swift-BIC: NDEADKKK
Husk at tilføje både dit navn og titlen på kurset på indbetalingen!
Depositum tilbagebetales ikke efter 1.1. 2018
Det resterende beløb skal være indbetalt senest 15.01. 2018 på samme konto.
Efter denne dato tilbagebetales rejsens beløb ikke og må ved afbud tilbagebetales af egen forsikring, så check, at jeres forsikring omfatter afbud ved sygdom. Hvis ikke, kan I billigt tegne en tillægsforsikring på netop det.