REFLEKTIONER
Af Bent Petersen, redaktør af kunsttidsskriftet North
Hellen Lassen går som billedkunstner sine helt egne veje, stort set upåvirket af enhver trend, og det gør hendes billeder sært tidsløse og svære at rubricere eller indpasse i en kunsthistorisk ramme. Ydre påvirkninger eller inspiration synes heller ikke at have stor indflydelse. Billederne kommer snarere indefra ligesom drømme – som stykgods fra underbevidstheden, ofte af erotisk, undertiden mytisk karakter, næsten åndemageragtigt.
Det erotiske har altid haft en fremtrædende plads i Hellen Lassens billedverden, gerne i form af skitseagtigt stiliserede nøgne kroppe eller samlejescener, men det er i de nye malerier mindre eksplicit. Det ytrer sig antydningsvist for eksempel som en nøgen kvindekrop inden i en mandeagtig figur, der i sin skæve kantethed kan lede tanken hen på hulemalerier eller ægyptiske sarkofager.
Billederne indgår som figurative elementer i et maleri, der overvejende er abstrakt – i hvert fald tilsyneladende. De store farveflader kan nemlig også ses som tæpper, der dækker bagvedliggende, gennemarbejdede og siden overmalede figurer, og dermed udgør en slags bevidsthedslag. Skrifttegn udgør et fremtrædende element i mange af malerierne, der derved får et præg af dagbogsblade, skitser, huskesedler eller kommunikation – af intellektuel beabejdelse.
Billederne er flademalerier uden perspektivisk dybde, men en trappeagtig struktur giver dem undertiden en vis rumlig karakter, en faldende bevægelse, ligesom maleriernes mange lag og collageelementer giver indtryk af en dybde, bevidstheden om noget bagvedliggende og om et tidsmæssigt forløb – noget der ligger forud. Dette indtryk forstærkes ved, at kunstneren lader billedkanterne stå råt, ligesom ufærdige og afslørende de underliggende lag.
Ved en særlig teknik med tokomponentlim har kunstneren fået papirflader som mere velegnede bærer af billedernes figurer til collageagtigt næsten at smelte sammen med lærredet med en vis effekt af gennemsigtighed. En blanding af acryl, olie, asfalt og shellak giver malerierne en tæt og stoflig, undertiden næsten pastos karakter. Farverne er afdæmpede, jordagtige.
Hellen Lassen har i de senere år rejst en del i Indien, og indtrykkene herfra har fæstnet sig i hendes billeder, blandt andet i brugen af en fortættet rød farve, der dominerer en række af de nyere malerier. Det gælder også de mønsteragtige strukturer der ofte indgår i billederne for eksempel som påduppede malerprikker eller i de rækker af krukker, der optræder i nogle af billederne.
Der er på én gang noget dynamisk og meditativt over Hellen Lassens billedkunst, noget udadvendt kommunikerende og noget indadvendt skuende eller erindrende, noget umiddelbart sanset og noget stærkt intellektuelt forarbejdet. Hendes billeder er grundigt gennemarbejdet i en langsommelig proces, men ejer samtidig skitsens lethed og flygtighed, og de er tydeligt udtryk for en glæde ved at arbejde med billeder og en lyst til at eksperimentere med både form og udtryk og med materialer og teknik.
Reflections
|